Nordkystens sejl & Rig blev grundlagt i 1989
Min karriere som sejlmager startede i 1972 med en læreplads hos Gilleleje Sejlmageri og Rigger værksted.
Blev udlært i 1976 og startede min første periode som sejlmager på skoleskibet ”Danmark” i perioden 1978-1979.
Herefter gik turen til Grønland, hvor jeg udover jobbet som rigger også arbejdede som dykker og maskinfører i Sdr, Strømfjord.
Jeg på mønstrede herefter igen Skoleskibet ”Danmark” som sejlmager i årene 1986-1989, indtil jeg igen afmønstrede og startede mit eget sejlmageri, hvor jeg gennem årene har syet til bl.a. Skoleskibet ”Danmark”, mange af de gamle sejlskibe samt støttesejl og læsejl til fiskekuttere.
Af andre opgaver kan nævnes presenninger til lastbiler og trailere, solsejl, læsejl, bådhynder, overdækninger, telte, markiser samt mange forskellige sy opgaver for industrien.